fordi jeg havde lyst til det. Hvem kan fortænke mig i det... og det er nemt at finde folk, der gerne vil findes.

Vi har haft en hyggelig weekend. Jeg var intet mindre end helt desperat for ikke at lave bare et eller andet fredag aften (hader den slags mennesker og den følelse i øvrigt!), og mere eller mindre endte med at overtale en veninde til at få mig ud til et glas rødvin. Som ofte med os to sammen, blev det til mange glas af forskellige ting, og vi endte med at have lyst til at gå ud.

Vi hyggede... grinede et nyt sted over at alle var så unge, og veninden begyndte at interviewe folk om deres alder, indtil hun fandt en over 30 hun gad et snakke med. Det grinede jeg af, men han så også sød ud.

Jeg talte med en eller anden producent-type, der stod og så sød og lidt alene ud. Det viste sig at han lige havde forladt sin kone og barn for 2 mdr. siden. Lynhurtigt fik vi stillet hinanden spørgsmål som 'kan du lide at være alene' og 'skal du have familie og børn'... eller det var noget han spurgte mig om. Jeg spurgte ham mest om ting mht til hans arbejde og sukkede over alle mine ynglende venner...

Han var en sød fyr, med et rart ansigt, men da han begyndte at ae mig på ryggen tænkte jeg 'jeg skal finde fyr' og så fandt jeg ham til en kollegiefest ude i byen. Han sms'ede og sagde, hvor de var og at jeg kunne komme.

Af en eller anden grund kan han ikke lide mig fuld. Jeg forstår ikke helt hvorfor. Jeg bliver bare glad og kærlig og får lyst til at danse og snakke... men fyr kan ikke lide det lidt vilde og udfarende. Egentlig mærkeligt, for det var jo præcis sådan han fandt et gedigent og ret insisterende behov for at score mig i sin tid? Kan huske jeg sad og sagde, at jeg ikke var helt sikker på, om jeg ikke var til piger, og han grinede og sagde at han ikke kunne være mere ligeglad, men havde lyst til mig... (han kan være meget såden, direkte og helt afsindigt bekræftende på den måde. Det kan eller kunne jeg ikke stå for.

Nå, men idag et halvt år efter kan han ikke lide mig sådan. Desværre. Han trak mig væk fra festen. Jeg var ellers helt klar på at danse med ham og hans veninde... ved det ikke, måske er han alligevel flov over mig. Så fik jeg altså ødelagt en fest for ham.... eller ham for ham selv, hvad ved jeg. Vi havde det hyggeligt og var sammen hele dagen igår. Bagte kage, var tosomme, så dvd og hele den pakke.

Men så kom det igen imorges.. at jeg synes han er for slatten. Sov til kl. 13 mens jeg rendte rundt og ordnede,... og jeg kommer til at føle mig som en husmor, men jeg skulle ud af døren kl. 15 og ville gerne have det lidt ok til ugen der kommer, for min egen og for planlagte gæsters skyld.

Og jeg kom for sent ud af døren. Mmm, og nu svarer han ikke på sms'er sikkert fordi han også har kunne mærke det der småiritation imorges.

Ærgeligt at det er sådan. Vi har det ellers ret hyggeligt sammen. Og jeg elsker hans væren ærlig og have sindssygt stor selvindsigt, og bare være god til at være sig selv, og aldrig fordømmende overfor folk. Da vi var sammen efter min fest var det jo præcis, det han sagde til mig. 'Ja, det var hyggeligt, men husk nu på at du får spat af mig'.

Det har været fint med weekend med fyr... meget meget fint, men det skal vi altså holde op med. Det holder jo ikke, og vi ved det begge....